Socialrådgiver/myndighedssagsbehandler til nyetableret, tværfagligt ACT-team i Housing First
Genopslag
Vil du have den betydningsfulde sagsbehandlerrolle i et helt nyt, tværfagligt ACT-team?
Brænder du for helhedsorienteret sagsbehandling og tæt, udgående relationsarbejde med samfundets mest udsatte borgere?
Så er du måske vores nye kollega i Housing First i Københavns Kommune.
I Housing First arbejder vi målrettet ud fra en recovery- og rehabiliteringsorienteret tilgang. Vores kerneopgave er at give borgere i hjemløshed støtte til at etablere og fastholde et liv i egen bolig med udgangspunkt i deres egne ønsker og mål.
Housing First i Københavns Kommune udvides nu, og vi opretter derfor et helt nyt ACT-team (Assertive Community Treatment). Som vores nye socialrådgiver får du en nøglerolle i et intensivt, udgående og tværprofessionelt team efter servicelovens § 85a.
Om det nye ACT-team
Målgruppen er borgere med komplekse sociale problemstillinger – ofte en kombination af psykiske og somatiske lidelser samt misbrug. Det er borgere, som kan have svært ved at benytte det ordinære system, og som har brug for en fleksibel, håndholdt og vedholdende indsats.
Du bliver en del af et fast, tværfagligt team bestående af
- dig (sagsbehandler)
- fem socialpædagogiske bostøttemedarbejdere
- en sygeplejerske
Da teamet er nyetableret, får I mulighed for at lære opgaven, målgruppen og hinanden at kende helt fra bunden. Du bliver en del af et eksisterende og velfungerende fællesskab med fem andre ACT-teams, hvilket sikrer dig grundig oplæring, løbende sparring og tæt kollegial opbakning.
Dine primære arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i teamet har du myndighedsansvaret og arbejder med helhedsorienteret sagsbehandling for teamets ca. 40 borgere. Opgaverne løses i tæt samarbejde med teamets øvrige faggrupper og foregår ofte i borgerens eget hjem.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- udføre sagsbehandling og foretage udredninger efter Voksenudredningsmetoden (VUM)
- udarbejde opfølgninger og bevilge indsatser som led i den samlede ACT-indsats
- sikre stabil boligetablering i tæt samarbejde med bostøttemedarbejderne, herunder flytteprocesser
- yde socialfaglig rådgivning og vejledning om social lovgivning samt søge enkeltydelser og andre relevante ydelser
- koordinere og brobygge på tværs af forvaltninger, sektorer og eksterne samarbejdspartnere
Vi søger en profil, der
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og formulerer sig klart og professionelt både skriftligt og mundtligt
- har stærke sagsbehandlingskompetencer og trives i spændingsfeltet mellem lovgivning, administrativt overblik og det direkte, udgående borgerarbejde
- har erfaring med eller stor interesse for målgruppen og mestrer den tålmodige og relationsopbyggende kontakt
- er en udpræget holdspiller, der forstår værdien af tværfagligt samarbejde, men samtidig kan træffe selvstændige myndighedsbeslutninger
- er fleksibel og handlekraftig i en omskiftelig hverdag, hvor akutte problemstillinger kræver et roligt overblik
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder
- høj faglig autonomi og mening: Et job med stor socialfaglig bredde, hvor dine beslutninger gør en reel og mærkbar forskel for samfundets mest udsatte
- et unikt tværfagligt arbejdsmiljø: Tæt daglig sparring med sygeplejerske og bostøtter, hvor vi prioriterer fælles refleksion og videndeling højt
- udvikling og vækst: Mulighed for at præge udviklingen af ACT-indsatsen i Københavns Kommune i en spændende vækstfase
- gode rammer: Fast arbejdstid med flekstidsordning i dagtimerne (37 timer ugen) og et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid i dagtimerne. Forventet opstart er den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT, og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og reference.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen
- afdelingsleder Dorte Bundgaard Poulsen på 21 80 37 40
- socialrådgiver Ditte Maria Grenaa på 20 18 52 30
- socialrådgiver Anne Østergaard Cleemann på 23 37 83 16
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 20. september 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.