Socialpædagog eller social- og sundhedsassistent til et stærkt og fagligt velfunderet Team Valby

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Er du vores nye kollega?

Brænder du for relationsarbejde, høj faglighed og et tæt samarbejde med både borgere og kolleger? Trives du med ansvar, selvledelse og et arbejdsliv, hvor ingen dage er ens? Så er du måske vores nye kollega i Team Valby.

Hos os bliver du en del af et lille, engageret team med stor medindflydelse, høj faglig kvalitet og et stærkt fællesskab. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen – både med borgerne og med hinanden.

Lidt om Team Valby
Team Valby er en del af Bofællesskaberne i Center for Midlertidige og Selvstændige Boliger under Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi er et botilbud med 14 selvstændige § 105-boliger, hvor borgerne modtager § 85-støtte i egen lejlighed. Borgerne er mellem 25 og 60 år og har forskellige grader af udviklingshæmning. Flere har desuden socialfaglige, neuropædagogiske og psykiatriske problemstillinger, hvilket gør vores arbejde både spændende, varieret og fagligt udfordrende.

For nogle borgere er Team Valby et springbræt til en mere selvstændig bolig. For andre er det et varigt hjem. Derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov og arbejder ud fra en anerkendende, rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang.

Vores vigtigste opgave er at støtte borgerne i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt – gennem beskæftigelse, netværk, fritidsliv, udvikling af sociale og personlige kompetencer samt støtte til hverdagens mange små og store opgaver.

Borgernes lejligheder ligger på to matrikler i lokalområdet, og vi yder støtte i deres egne hjem. Derudover har vi en fælles lejlighed, hvor vi kan afholde fællesspisning, højtider, aktiviteter og andre arrangementer, som styrker relationer og fællesskab.

En hverdag med stor variation
Som medarbejder bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du er både vejleder, motivator, brobygger og samarbejdspartner, og du er med til at skabe rammerne for, at den enkelte kan mestre sit eget liv.

Dine opgaver omfatter blandt andet

  • pædagogisk støtte og vejledning i borgernes hverdag
  • relationsarbejde og motiverende indsats
  • støtte til ADL-opgaver og praktiske gøremål
  • sundhedsfaglige opgaver som eksempelvis medicinhåndtering og støtte ved insulinbehandling
  • dokumentation, statusbeskrivelser og administrative opgaver
  • samarbejde med pårørende, beskæftigelsestilbud og øvrige samarbejdspartnere og myndighedspersoner

I takt med at målgruppen ændrer sig, oplever vi, at det kan være svingende, hvor meget fællesskabet fylder blandt borgerne i Team Valby. Derfor vil en stor del af dit arbejde også indebære motivation af borgerne for at indgå i de fælles aktiviteter, det sociale fællesskab og sociale relationer.

Vi arbejder ikke med kontaktpersonordning. Det betyder, at alle medarbejdere har indgående kendskab til alle borgere og løfter opgaverne i fællesskab. Det giver stor fleksibilitet, høj faglig kvalitet og mange muligheder for sparring, refleksion og fælles udvikling.

Medstyre er en naturlig del af vores hverdag
Vi arbejder med medstyre. Det betyder, at vi sammen tager ansvar for både den pædagogiske praksis og udviklingen af arbejdspladsen.

Hver medarbejder har et ansvarsområde inden for blandt andet vagtplanlægning, medicin, økonomi, arbejdsmiljø og andre administrative opgaver. Derfor søger vi en kollega, der trives med selvledelse, ansvar og fælles beslutninger, og som ser dokumentation og administration som en naturlig og vigtig del af det pædagogiske arbejde. Vi har mange skriftlige opgaver, og du skal derfor være indstillet på at arbejde en del på kontor i løbet af en arbejdsdag.

Vi søger dig, som
Du er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent, sansemotorisk terapeut eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du

  • har erfaring fra specialområdet eller stor interesse for målgruppen
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • er nærværende, tålmodig og dygtig til at skabe professionelle relationer
  • kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kolleger
  • er indstillet på at arbejde tæt i et lille team
  • reflekterer over egen og kollegers praksis og bidrager aktivt til faglig sparring
  • tager ansvar, viser initiativ og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • er nysgerrig, udviklingsorienteret og kreativ i din opgaveløsning
  • ser dokumentation som en vigtig del af en kvalificeret pædagogisk indsats
  • er fortrolig med digitale arbejdsværktøjer

Derfor skal du vælge Team Valby
Hos os får du

  • et lille, engageret team med høj faglighed og tæt samarbejde
  • stor medbestemmelse og reel indflydelse på både faglighed og organisering
  • en varieret hverdag med spændende og komplekse pædagogiske opgaver
  • en fantastisk borgergruppe, hvor relationerne er omdrejningspunktet for arbejdet
  • en arbejdsplads præget af tillid, fleksibilitet og hjælpsomme kolleger, som passer godt på hinanden
  • en organisation, der prioriterer faglig udvikling, tværgående samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er fordelt på dag- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7.00-19.00 samt arbejde hver 4. weekend. Da vi er et lille team, kan du arbejde alene i ydertimerne, weekender og på helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Dorthe Buch på 26 16 62 52.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 17. september 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39.